Gotisk håndskrift
Frem til 1875 var gotisk håndskrift den skriftform, man lærte i de danske skoler. Skriftens bogstaver minder ikke særligt meget om hverken de trykte gotiske bogstaver eller om den håndskrift vi anvender i dag.
På de følgende sider kan du se eksempler på gotiske alfabeter - print dem ud og brug dem, når du skal til at læse de første kilder med den gammeldags håndskrift. En ældre kildes læsbarhed afhænger naturligvis meget af, om den der har skrevet den har sjusket eller ej. Men der er også andre ting, som kan gøre det vanskeligt at læse texter, der har et par hundrede år på bagen.
Underlige tider
I de ældre kirkebøger - fra før 1812 - har præsterne som regel brugt kirkeårets dage som tidsangivelser. Man skriver fx, at et barn er døbt "Dom. 5 p. Trin." - dvs. 5 søndag efter trinitatis - i stedet for at oplyse en bestemt dato. "Dom" står for "Domenica" og "p" for "post", d.v.s. "efter". Præsterne anvendte ofte deres fagsprog til den slags, og det var latin. De mystiske tidsangivelser kan slås op i "Bauers Kalender", der findes på de fleste arkivers læsesale og på bibliotekerne.
Mærkelige ord
Når du kommer tilbage til fx kirkebøger, der er skrevet i 1700-tallet vil du også møde ukendte ord. Fx kan der stå, at et par er "copuleret" i stedet for viet, og indførslerne vil desuden afspejle den tids kirkeskik. Du vil derfor også støde på handlinger som offentligt skriftemål, introduktion og trolovelse, der for længst er gået af brug i folkekirken.
For en nutidig læser af de gamle kilder kan det også drille, at retskrivningen dengang ikke var helt så konsekvent som i dag. Man kan udmærket risikere at se det samme ord stavet på forskellig måde i den samme kilde!
Håndskrift, 1800-tallet
Kalligraferet håndskrift, 1800-tallet
Store bogstaver, 1700-tallet
Små bogstaver, 1700-tallet
Norsk on-line skriftkursus
På de følgende sider kan du se eksempler på gotiske alfabeter - print dem ud og brug dem, når du skal til at læse de første kilder med den gammeldags håndskrift. En ældre kildes læsbarhed afhænger naturligvis meget af, om den der har skrevet den har sjusket eller ej. Men der er også andre ting, som kan gøre det vanskeligt at læse texter, der har et par hundrede år på bagen.
Underlige tider
I de ældre kirkebøger - fra før 1812 - har præsterne som regel brugt kirkeårets dage som tidsangivelser. Man skriver fx, at et barn er døbt "Dom. 5 p. Trin." - dvs. 5 søndag efter trinitatis - i stedet for at oplyse en bestemt dato. "Dom" står for "Domenica" og "p" for "post", d.v.s. "efter". Præsterne anvendte ofte deres fagsprog til den slags, og det var latin. De mystiske tidsangivelser kan slås op i "Bauers Kalender", der findes på de fleste arkivers læsesale og på bibliotekerne.
Mærkelige ord
Når du kommer tilbage til fx kirkebøger, der er skrevet i 1700-tallet vil du også møde ukendte ord. Fx kan der stå, at et par er "copuleret" i stedet for viet, og indførslerne vil desuden afspejle den tids kirkeskik. Du vil derfor også støde på handlinger som offentligt skriftemål, introduktion og trolovelse, der for længst er gået af brug i folkekirken.
For en nutidig læser af de gamle kilder kan det også drille, at retskrivningen dengang ikke var helt så konsekvent som i dag. Man kan udmærket risikere at se det samme ord stavet på forskellig måde i den samme kilde!
Håndskrift, 1800-tallet
Kalligraferet håndskrift, 1800-tallet
Store bogstaver, 1700-tallet
Små bogstaver, 1700-tallet
Læs mere…
Gotisk skrift hos Statens ArkiverNorsk on-line skriftkursus