For første gang beskriver Forsvarets Efterretningstjeneste USA som et negativt element i trusselsbilledet mod Danmark. Det har vakt international opsigt og rejser spørgsmål om både sikkerhedspolitik, timing og åbenhed.
Samtidig opruster Rusland i Østersøen, og ifølge Berlingske Tidende er en kritisk rapport fra Forsvarsakademiet om Danmarks beredskab mod hybridangreb blevet forsøgt bremset.
I Delta Kilo undersøger Teddy Gerberg og Torben Ørting Jørgensen, hvordan geopolitik, lukkethed og interne spændinger påvirker Danmarks evne til at forstå – og håndtere – de trusler, landet står overfor i 2026.


