Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Pionermagasinet: Charlotte Romlund Hansen

I 2007 satte Undervisningsministeriet med ”Pionerkampagnen” fokus på arbejdet med innovation, kreativitet og entreprenørskab gennem hele det danske undervisningssystem

- både med faget ”Innovation” i handelsgymnasiet, men også med innovation som undervisnings- og planlægningsprincip – og med en hel række andre initiativer som Pionermagasinet, Pioneruddannelsen og Pionerdagene.

Ministeriets projektleder var Charlotte Romlund Hansen, der i programmet fortæller om forløbet og indholdet i den nu afsluttede kampagne, men også om udviklingen efter kampagnens afslutning og om perspektiverne for det innovative og kreative arbejde inden for uddannelsessystemet – og om kampagnens betydning for hendes egne arbejdsformer.


Programserien ”Pionermagasinet” samler i fire programmer op på Undervisningsministeriets Pionerkampagne, der blev sat i gang i 2007, og som nu er afsluttet. Hvad gik det ud på? Hvilke erfaringer blev der gjort? Hvordan blev der arbejdet med innovation, kreativitet og entreprenørskab i undervisningen på forskellige niveauer, og hvilke perspektiver tegner der sig for det innovative arbejde og den innovative undervisning inden for det danske uddannelsessystem?
Programmerne kan også ses på www.dk4.dk/undervisningsportal.

Programrækken er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottopulje.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.