I storm og regn, iført vaders og varmt tøj, bevæger vi os ud - sammen med Frands og Sam – til en østersbanke på nordsiden af Rømø.
Vi skal nemlig sanke østers og tang - og i en bålhytte på Tønnisgård har Tanja tændt op i stenovnen. Her viser Tanja og Frands, hvordan man åbner og tilbereder østers, imens Sam pakker en flanksteak ind i gran. Undervejs, mens der hakkes, snittes og steges, fortæller alle tre om, hvad de mener, der er godt ved at finde mad i naturen, og om hvad det betyder for børn at være med til det.