Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Elefanterne i Knuthenborg Safaripark

Efter at Folketinget besluttede at forbyde vilde dyr i cirkus, blev det bestemt, at Danmarks sidste cirkuselefanter skulle flytte til Knuthenborg Safaripark på Lolland.

Elefanterne, Lara, Djungla, Jenny og Ramboline havde haft et langt liv, hvor de havde underholdt mennesker i cirkus. Nu skulle de pensioneres, og have lov til at leve et rigtigt elefantliv.
dk4 var med den sommerdag, da de pensionerede cirkuselefanter tog de første forsigtige skridt ud i deres nye, overvældende omgivelser.

I dette program taler vi med Christoffer Knuth, som er ejer og adm. direktør for Knuthenborg Safaripark, om elefanternes rejse fra at være underholdning til ''bare at være elefanter'' med naturlig adfærd i et 140.000 m2 stort savannelignende anlæg.

Vi tager også en snak med chefzoolog Rasmus Nielsen om elefanternes trivsel i deres nye omgivelser. Han fortæller om et godt elefantliv og deler ud af sin viden om disse ekstraordinære, kloge og følsomme kæmper.
Og endelig møder vi nogle af alle de mennesker, der er valfartet til Knuthenborg Safaripark for at få del i denne historiske oplevelse og overvære elefanterne tage hul på et helt nyt liv.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.