Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Rundt om nytårs-grillen - Vininfo

Til Flemmings menu
POP Earth Pommery. Lavet på økologiske druer, og der er gjort forskellige tiltag for at mindske co2 udslip, såsom lettere flaske. Frisk champagne med god fylde og behagelig syre.
Cristal 2004. Denne topchampagne produceres kun i de bedste årgange. Smuk letgylden farve. Duft af hvide blomster og moden frugt. Smagen er blød og sprød. Den kan også nydes uden mad.
1999 Cuvée Louise Pommery. Lavet på Chardonnay og Pinot Noir.
Den kommer fra 3 forskellige Grand Cru marker. 1999 er ikke den store årgang, men den har en herlig fyldig frugtig duft. En rigtig god dyb frugtsmag, der går godt til kalve- og oksekød.
Louis Roederer Demi Sec. Kompleks sød champagne. Den er sød uden at virke kvalm. Den går rigtig godt til desserter med hvid chokolade.

Til Eddys menu
NV Perla del Garde Magnum. Spumante fra Veneto. Lavet på Chardonnay, og har ligget 30 mdr. på store egetræsfade. Flot gylden farve og cremet smag med frisk grapesyre.
Kocembas nr. 2. Dette er en ny type drik, som går under betegnelsen "mousserende the". Den er håndlavet og er uden tilsætningsstoffer. Den er lavet på julens krydderier. Den holder 4 % alkohol og har en meget ren og behagelig smag og en meget smuk skumkrone. Kocembas nr. 2 er en unik drik, som det burde være alle forundt at smage.
Zantelli Asti. Let perlende sød vin, der kommer fra Piemonte. Den er en yderst behagelig ledsager til kransekagen nytårs aften. Den har en frisk sød smag af frugt og en cremet eftersmag. Samtidig en lav alkoholprocent på 7,5.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.