Kim Mellius Flyvholm Larsen ville være blevet 80 år den 23. oktober 2025. Så heldige var vi desværre ikke – han takkede af med kurs mod cirkus himmelblå den 30. september 2018 og efterlod et væld af sange, gode historier og mange fans.
Kim Larsen, som han hed i folkemunde, var en storladen gavflab, spillemand og vennernes ven, men også intellektuel – og en ”krukke” der stillede store krav, både til omgivelserne og sig selv. Kim Larsens ven, Jacob Haugaard og trommeslageren Jan Lysdahl har sat hinanden stævne for at mindes og udveksle gamle Kim Larsen-historier.
Det bliver til en samtale om en helt særlig tid, venskaber og ikke mindst musik, der er blevet en del af den danske selvforståelse. Samtalen er også en hyldest til spillemanden, der blev Danmarks nationalskjald.
Se programmet allerede nu på dk4.tv
Se et spot for programmet her:


