Se med, når koncerndirektør hos Coop, Elise Brøchner, er gæst i Dina & Direktøren.
1,3 procent af Danmarks arbejdsstyrke arbejder i Coop. Med sine 38.000 medarbejdere og 50 milliarder i omsætning er Coop Danmarks største detailhandelsvirksomhed.
Coop er i gang med at lave Danmarks største lederudviklingsprogram. Målet er at være det bedste og mest ansvarlige sted at arbejde i Danmark. I spidsen for dette nye ledelsesgrundlag står koncerndirektør Elise Brøchner, der er gæst i Dina & Direktøren.
Dina & Direktøren er et seriøst underholdningsprogram med værten Dina Al-Erhayem - kendt fra bla. Dinas Dates (DR1) og Univers (DR2). Programmet tilstræber et alsidigt billede af ledelsesfeltet i Danmark og besøger et bredt udsnit af ledere med vidt forskellige ledelsesudfordringer og brancher.
Talkshowet foregår ude på arbejdspladserne og de første 16 programmer byder på ledere fra både det private, det offentlige og en humanitær organisation. Vi kommer både forbi Lolland, Fyn, Sjælland og Jylland.
Programserien er tilrettelagt af Dina Al-Erhayem og Johannes Trägårdh Jensen
Se mere på: http://www.facebook.com/DinaogDirektoren