Midt i den danske natur ved Holbæk Fjord finder man et meget eksotisk islæt, nemlig tyrkisk bad - Hamam. Stedet er en del af foreningen Sidesporet, der bestyrer en lang række non-profit foreninger såsom Holbæk vandrehjem og Holbæk Søbad.
Under et besøg på Hamam oplever man både et tyrkisk bad, der skiller sig ud fra en almindelig massage ved at huden bliver skrubbet godt igennem og renset for døde hudceller, og kan samtidig nyde nogle af de andre faciliteter såsom dampbad, sauna og svalerum, hvor man kan se ud over Holbæk Fjord.