Det startede for tyve år siden, og har efterfølgende udviklet sig til en flot karriere med et albumsalg på mindst 7.535.000 stk. - og der bliver stadig solgt flere.
Hun er kendt for sine fantastiske kostumer, sin lidenskab og sin disciplin! Disse egenskaber - kombineret med en god sans for humor og musikalitet - har modnet hende til en stor kunstner med en fin karisma, der også er blevet meget populær i Danmark. Da hun spillede i Gigantium Aalborg var alt udsolgt.
På dk4 viser vi hvordan Andrea Berg forstår at få sit publikum i den rette stemning, når vi sender koncerten ”Mellem himmel og jord”. Trods den enorme scene formår hun at få publikum til at føle, at hun synger for dem, og kun for dem. God fornøjelse på dk4!