Digte fra lyrikshowet `Høxbroe & Stik Op´
At være beat er
Min by
Det er byens måde at åbne sig på
jeg holder af
og så lukke sig i igen
lige så hurtigt
de friske bemærkninger
fra manden på bænken
pigernes hvisken på hjørnet
børnenes latter på boldbanen
duften af mad ud af de åbne vinduer
den summende trafik
og den evige myldren i kebabben
måden regnen lægger sig på asfalten
og hårene rejser sig på kroppen
den søvnige vågnen til hverdagen
og søndagsstemning på Sommersted
(copyright Claus Høxbroe)
Rap og beatpoesi
Raptekster
Intro om rap
Rap er …
Rap er rytme og poesi
rap er battle, rap er krig, rap er høj energi
rap er leg med rim og ord
rap er `fortæl hele verden om det sted du bor´
rap er lir og blær
rap er så dragende, mig selv, jeg kan ikke lade være
rap er et talerør
for minoriteter og grupper der aldrig har været i tale før
rap er skrevet eller improviseret
især det sidste gør folk imponeret
rap er skæg og ballade
rap er pladestudier og en hel masse gade
rap er en hobby, et job, et spil
og husk, rap er lige præcis hvad vi gør det til
(copyright: Jakob Haahr-Pedersen)
Min by
Jeg elsker storbyanekdoter, så mine poter
er dybt begravet i Dan Turells nattevandrernoter
og mine fødder solidt plantet på værtshusets planker
mine tanker på det næste ølanker
røgen er tyk, støjen er styg
og sidemanden blinker selvom trøjen er yt
udenfor er natten på sit yngste
`livet er smukt´, jeg kan høre dem synge det
men om få timer holder de mund
kigger ned i fortovet, natten bliver ond
og aggressionerne bobler i brystet
en ung pige passerer, rædselsslagen, rystet
og jeg forstår hende, så jeg foreslår hende at sætte sig
og ikke lade det vælte hende, men har lyst til at fortælle hende
at de kan slå hinanden ihjel, de satans slagsbrødre og `skitsoer´
så længe de holder sig fra mit bord
for jeg kom for at passe mig selv, mit glas og mig selv
for at spille og satse på held
og jeg kom for dødbiderne og de levende legender
og for at få sandheden serveret af en tender
jeg smiler for mig selv og hvisker byens navn
idet jeg forlader stedet til fordel for byens favn
og jeg forlader dens favn
det er byens måde at åbne sig på, og byen hedder København
Kan ikke lure om byen elsker eller hader mig
røvrender eller redder mig
om den skåner eller skader mig
men glem det, for i nat er byen min, så jeg breder mig
og den overdøver hyletonen i begge mine ører
og giver mig en god grund til at lægge mine bøger
og bade i gadelys, smage på smoggen
og tage samtlige indtryk med mig tilbage på blokken
og lade blækket i dem til blokken bløder
papiret skælver, pennen gnistrer og kroppen gløder
jeg renser ud i hvad end byen kaster mig ud i
af solskin med en lille smule slud i
til lyden af sang og sirener, smagen af dårlige vaner
og synet af grimme ællinger og svaner
har lyst til at lette med dem, ubekymret og fri
bare sprede vingerne og stige
forlade gaden samt de engle og idioter
der pryder mine såvel dag- som nattevandrernoter
og jeg forlader dens favn
det er byens måde at åbne sig på og byen hedder København
(copyright: Jakob Haahr-Pedersen)
At være beat er
At være beat er
at gå ned af gaden
med en smøg i kæften
rytmen i kroppen
og en snotter svævende
mellem læber og fortov
at være beat er
at stå på travbanen
se hestene nærme sig målstregen
og høre Coltrane spille sig selv ud af stalddøren
at være beat er
at stå sanseløs høj i supermarkedet
og høre Gregory Corso hviske fra fryseboksen
at være beat er
at vågne om morgenen velvidende
at dagen er sin egen, aldrig har været der før
og aldrig dukker op igen
at være beat er
at se det i øjnene uden bekymring