Hvordan agerer man som byudvikler i en storby som Aarhus, når man gerne vil bygge direkte ud i havnen? Og hvordan er det at spille klaver som ene kvinde i et timands orkester?
Det ser Anne Middelboe nærmere på i denne udgave af ”Kulturen med Middelboe”, der har byudvikleren Rune Kilden og pianisten Irene Becker fra New Jungle Orchestra som gæster.
Men Anne Middelboe tager også pulsen på kulturen med temaerne ”Kulturpolitisk topmøde”, ”Dansk teatereksport”, ”Revy indgyder mod” og ”Storebæltsbroens mystik”.
Programmets kodeord er ”undren”.