Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Livsvalg: Sundhed som religion

Tidens nye religion er sundhed, kroppen er vores katedral, og fitness-instruktøren er den nye Jesus-figur – hvad er det, der får os til at dyrke kroppen og sundheden, træning og kost som aldrig før, samtidig med at kirkerne står tomme?

Det diskuterer de spændende gæster i sofaen, for er vi blevet for fanatiske med hensyn til, hvordan vi træner, og hvad vi spiser? Eller er religion ligefrem sundt? Det er der nemlig en del forskning, der tyder på.

Livsvalg sundhed_som_religion_Per_Braendgaard_lillePer Brændgaard er ernæringsekspert og forfatter til flere bøger om sund livsstil, men han er også fortaler for, at vi egentlig gør det godt nok og er sunde nok, så længe vi har bevidstheden med. Det nytter nemlig ikke noget, at påføre sig selv stress, skyld og dårlig samvittighed over ikke at leve op til nogle sundhedsstandarder, andre har formuleret. Tag udgangspunkt i dig selv og dit eget liv, og vær en glad synder.

Livsvalg sundhed_som_religion_Cecilie Lind_lilleEt sted hvor man især ser eksempler på, at vi er meget optaget af at leve sundt, er på de sociale medier. Vennerne på Facebook deler gladelig billeder af dem selv på vej op ad Mount Everest eller deres low carb high protein frokost, og nogle af de store fitness-bloggere har flere følgere på Instagram end selv de fleste kendisser. En af dem er Cecilie Lind, der har over 80.000 følgere på Instagram, for den unge fitness-pige rammer lige ned i det, mange går op i: Hvordan man kan leve sundt, uden at det skal gå ud over smag eller lækkerhed i måltiderne. Følg hendes blog her http://cecilielind.com/blog/, hvor der ligger masser af nemme opskrifter, der taler til både øje, gane og den gode samvittighed.

Den store interesse for sund livsstil har desværre også en bagside. Flere og flere, særligt unge, lider af ortoreksi, et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Ligesom ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er mennesker, der lider af ortoreksi, så optaget af mad-regler, at de ikke kan føre en normal hverdag. Særligt er de optaget af at opsætte en lang række regler og ritualer for, hvad de må og ikke må spise eller gøre. Til at fortælle om disse alvorlige konsekvenser har vi inviteret Rachel Santini i studiet. Hun er kultursociolog og hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital, hvor hun arbejder med ortoreksi og andre spiseforstyrrelser.

Både dansk og international forskning tyder på, at troende mennesker har bedre sundhed og lever længere, også selvom de lever ligeså usundt/sundt som ikke-troende mennesker. Hør teologen Niels Christian Hvidt fortælle om, hvordan det hænger sammen, og hvad der i øvrigt findes af forskning på dette felt.


Om serien
I en serie på seks programmer tager Anne Absalonsen livtag med emner inden for sundhed, krop og videnskaben bag, men også med noget af det, der ikke kan måles og vejes, det, vi tit – i mangel af bedre – kalder det alternative. Anne Absalonsen og hunden Nelson inviterer i hvert program spændende gæster ind i et følsomt lounge-studie for at tale om, hvordan de har truffet essentielle LIVSVALG eller hvad deres særlige forudsætninger betyder for den måde, de vælger at leve på. Det er ikke kun snak, for der bliver bl.a. også danset, malet, musiceret og kokkereret i de seks udsendelser, hvor tonen er let, men emnerne vægtige.

Livsvalg Tiltraekning_intro_lille


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.