Vintercamping i Østrig er i manges øjne rigtig vintercamping. Kombinationen af sne, bjerge og lave temperaturer er vinter, når det er bedst.
Anne-Vibeke besøger denne gang en af Kärntens bedste vintercampingpladser Schluga Camping, der ligger i den hyggelige by, Hermagor. Campingpladsen, der i dag drives af tredje generation er meget velholdt og har netop åbnet et luksus-wellness center.
Få kilometer fra campingpladsen ligger Nassfeld, der er et hyggeligt skiområde. Det er Weissensee også, og her kan du stå på skøjter på en helt særlig måde. Vintercamping, skiferie og wellness går utrolig godt i spænd sammen på Camping Schluga.
Anne-Vibeke, der denne gang camperer i en Hymer vintercampingvogn, giver også en masse gode tips til både vinterkørsel, opsætning af vinterfortelt og hvordan du får mest ud af dit fortelt.