Sommerens sidste udgave af Sommersang i Mariehaven på dk4 danses på plads af Hedens Folkedansere fra Grindsted, i skønt samspil med Neighbours & Friends, og byder endnu engang på en perlerække af kendte såvel som mindre kendte danske solister.
Hele Danmarks Keld og Hilda har publikum i Mariehaven i hule hænder og tiden står forunderligt stille, når sangeren Esben Dohn beretter om sin barndoms sommer.
Simone er ligeledes en kær gæst i Mariehaven, hvor hun denne gang ikke alene synger duet med Tommy Rasmussen men også efter eget ønske bliver båret ud fra scenen af én af Ansagers absolut sidste cowboys.
Ole Stephensen kigger forbi til en snak med Helge Engelbrecht om begrebet folkelighed mens soulsangeren Frank Lauridsen opfordrer til ikke at ringe hjem, når han synger sin egen ”Don´t Call Home”. Morten Husted lader sin sjælfulde røst lyde i sangen ”Long Time Gone” med Neighbours & Friends og så er det ellers Sidsel Maria Michelsen, der hilser sensommeren velkommen med sin smukke fortolkning af sangen ”Sensommervise”.
Medvirkende:
Keld og Hilda, Simone, Ole Stephensen, Frank Lauridsen, Eskild Dohn, Morten Husted, Sidsel Maria Michelsen, Hedens Folkedansere samt Neighbours & Friends under ledelse af Ronnie Flyvbjerg Olesen.