Die Mauer – 25 Jahre danach er produceret med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
25-året for Berlinmurens åbning den 9. november 2014. Materialet justeres og udbygges løbende.
Målgrupper
Den direkte målgruppe for materialet er grundskolens 9. og 10. klasser, og det er sammensat med henblik på anvendelse i tyskundervisningen. Materialet er specielt egnet i forbindelse med et temaforløb om Berlinmuren eller om den tyske genforening, men kan også bidrage til større individuelle opgaver og projekter inden for tysk, lige som det i uddrag kan udgøre en del af materialeunderlaget til tværfaglige temaer om fx Berlinmuren, den tyske genforening, Tyskland efter Murens fald og Tyskland efter 2. Verdenskrig. Specielt de mange tv-programmer med dansk tale og de tyske programmer med danske undertekster kan udgøre et vigtigt kildegrundlag for såvel fagfaglige som tværfaglige forløb.
Arbejdet med materialet
”Berlinmuren” og ”Den tyske genforening” er populære og ofte vellykkede temaer i tyskundervisningen, men ikke mindst de mange faktuelle og autentiske tekster i dette materiale, hvad enten der er tale om skrift, lyd, billeder eller en kombination fordrer grundige overvejelser over, hvordan den enkelte tekst skal bruges i forhold til den konkrete klasse og de konkrete elever. Det vil sige, at der for de fleste teksters vedkommende er afgørende, at elevernes præcist ved, hvordan de skal arbejde med teksterne for, at disse ikke bliver afvist som værende for svære eller, at nogle elever hurtigt resignerer eller giver op. Forberedelsen af arbejdet med den enkelte tekst bør omfatte overvejelser over, hvordan der er forskellige udgaver af opgaver og aktiviteter afpasset den enkelte elev.
En teksts sværhedsgrad afhænger af, hvad den skal bruges til
Materialets tekster er alle forsynet med opgaver og aktivitetsforslag, men disse bør justeres, udbygges og ændres i overensstemmelse med den konkrete elevgruppe, og de er dermed blot eksempler på, hvordan der kan arbejdes med materialet. Lærerens screening af materialet og afsluttende planlægning er derfor også her af afgørende betydning for, hvor vellykket arbejdet med materialet bliver. De fleste elever kan få udbytte af en tekst, selvom den er svær, hvis blot der er tilknyttet opgaver, der er afpasset elevgruppen.
Opgaver før, under og efter
Som generelt planlægningsprincip anbefales det, at der arbejdes ud fra faserne: før, under og efter læsning af teksten/lytning til lydfilerne/kigning af videofilerne. Ud over den indledende tekst, der læses af alle, er materialets første tyske tekst i overensstemmelse hermed et såkaldt associogram, der har til formål at spore eleverne ind på temaet, at mobilisere forventninger og forestillinger og at aktivere eventuel forhåndsviden: Woran denkst du, wenn du die Wörter ”die Berliner Mauer” hörst? Teksten indeholder unge tyskeres associationer, og den sætter eleverne på sporet af temaet og præsenterer dem for de første centrale og grundlæggende ord med relation til temaet. Den efterfølgende opgave er naturligvis, at eleverne udarbejder deres egne associogrammer.
Denne opgave er en indledende opgave for hele klassen. Elevens aktive del af opgaven gennemføres individuelt, i pargrupper eller smågrupper. Den efterfølgende akrostikon-opgave er på samme niveau og har samme mål med hensyn til både at formidle viden, præsentere centrale ord og vendinger og aktivere eleverne med at skrive deres egen akrostikon-tekst.
Som en del af det indledende fælles arbejde kan tv-programmet ”Berlinmurens fald – årsager og virkning” herefter med fordel vises, idet det sikrer en fælles grundlæggende viden om temaet, der bliver tilgængelig for alle, idet den er på dansk. Programmet kan med fordel ses af eleverne enkeltvis eller i pargrupper på bærbar, PC eller smartphone, men kan selvfølgelig også vises for klassen samlet. Programmet, der er et foredrag, skal deles op, idet det er på 45 minutter.
Det skal understreges, at der også her gælder, at det at se et tv-program eller en film eller lignende i de fleste tilfælde i en undervisningssammenhæng er forbundet med et formål ud over det at se en film, og at det dermed er en del af undervisningen. Arbejdet med tv-programmet tager derfor udgangspunkt i en enkelt opgave før kigning, en række opgaver, der fordeles på forskellige elever under kigning samt forskellige perspektiverende opgaver efter kigning. Forslag findes ved programmet.
Materialets øvrige indhold
Efter de indledende tekster og aktiviteter kan der vælges mellem de resterende materialer afhængigt af den konkrete elevgruppe samt af, hvor lang tid der er afsat til arbejdet med temaet. Teksten ”Mauerfall Glücksfall” bør indgå som en perspektiverende tekst, der bearbejdes på forskellige niveauer, som det fremgår af opgaverne. ”Berlin, Berlin” med die Gropiuslerchen er en iørefaldende musikvideo af ældre dato med en lettilgængelig tekst og interessante, historiske, sort-hvide billeder, og den anbefales også, lige som Chronik-teksten bør indgå, evt. i uddrag.
Det kan anbefales at afveksle ved i forløbet at inddrage mindst to af de andre tv-programmer, fx et af de danske og det tyske med Markus Meckel, der bidrager med en interessant DDR-perspektiv.
Men også de to skrevne interviewtekster med unge og ikke mindst nogle af de mange helt nye interviews med yngre og ældre tyskere, der først præsenterer sig selv og derefter fortæller om deres syn på Muren, på Murens åbning, på det genforenede Tyskland og perspektiverne, bør indgå i arbejdet.
Detaljeret oversigt over materialets indhold kan findes under overskriften ”Materialets indhold”.
Die Mauer – 25 Jahre danach er produceret med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler
<< TILBAGE