Omkring Hald Sø ligger tre middelalderlige voldsteder, som man indtil nu ikke ved så meget om. Det er grunden til, at arkæologerne fra Viborg Museum nu er gået i gang med et større forskningsprojekt. De vil forsøge at få klarhed over mere præcise dateringer, og hvordan de tre anlæg placerer sig i Viborgs historie.
Det ældste voldsted er siden 1936, hvor en nærliggende kro fik navnet Niels Bugges Kro, blevet benævnt ”Niels Bugges Hald”. ”Voldstedet har dog intet med Niels Bugge at gøre”, fortæller museumsinspektør Jesper Hjermind til dk4´s Frantz Howitz, ”men er øjensynligt ældre”. De aktuelle udgravninger har afsløret en ovn og lidt kælderlag, men der er ingen udsmidslag eller andet, der viser, at voldstedet har været beboet eller kan give arkæologerne en datering. Teorien er lige nu, at denne borg aldrig er blevet bygget færdig.
Man ved, at stormanden Niels Bugge havde sin borg ude på en lille ø i Hald Sø. Det er dog ikke de borgrester, man ser i dag. De hører Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis til. Hvor var så Niels Bugges borg placeret?? Jesper Hjermind mener, at den kunne have ligget der, hvor der i dag er et sumpet område udenfor den vold, Jørgen Friis lod opføre i begyndelsen af 1500-årene. Dengang var vandstanden i Hald Sø ca. 2 meter lavere end i dag, så teorien er helt realistisk. De næste års arkæologiske undersøgelser skal vise, om den også er sand. ”Det glæder jeg mig til”, fortæller Jesper Hjermind, ”i det sumpede område er der gode muligheder for at finde bevaret organiske materialer og gøre spændende fund”.
På vejen ud mod den lille ø, hvor Niels Bugges og Jørgen Friis´s borg har ligget, kommer man forbi nogle mærkelige høje, som hidtil er blevet fortolket som et borganlæg. Det er da også det, der stadig står skrevet på et skilt lige ved anlægget. Nye undersøgelser af højene viser dog, at dette sted, som kaldes Brattingsborg, intet har at gøre med nogen borg. Dette har derimod været fundamentet til et belejringsanlæg med en kastemaskine kaldet en blide. Herfra har kongen Valdemar Atterdag formodentlig belejret den genstridige jyske stormand Niels Bugge, der var inderligt imod kongen.
Også parken bagved den nuværende Hald Hovedgård skal undersøges for at finde fundamenterne til de første herregårdsbygninger, som man ved lå her.
Hele det store udgravningsprojekt kommer til at strække sig over 4-5 år og skal bl.a. resultere i en langt bedre og mere sandfærdig formidling af det, der i folkemunde kaldes ”de fem Hald’ er”.
”Arkæologien Rundt” følger også en udgravning af en ca. 1900 år gammel gård, der har været brændt ned til grunden. ”Her kommer man virkelig tæt på datidens mennesker”, fortæller museumsinspektør Mikkel Kieldsen, mens han viser Frantz Howitz rundt i den spændende udgravning.