I denne udgave af Sommersang i Mariehaven har Helge Engelbrecht, og hans 11 mands orkester Neighbours & Friends, samlet endnu en perlerække af danske solister.
Mek Pek spiller for som falleret rockstjerne og derefter kan man se de talentfulde unge mennesker Jacob Venndt og Kristian Rusbjerg, der forstår at spille mundharpe og harmonika.
Det unge fremadstormende stjernefrø Simone får hjerter til at smelte som bly viol og kæk femme fatale. Men også kvindehjerter får mulighed for at smelte, når Kasper Hundsbøl fremfører ”Piano Man”. Derudover er der fællesang og Neighbours, der smukt styrer løjerne. Tag med til en dejlig sommeraften i Mariehaven.
Medvirkende:
Mek Pek, Jacob Venndt og Kristian Rusbjerg, Kasper Hundsbøl, Simone samt Neighbours & Friends.