Det var ikke den varmeste sommerdag, men det var heller ikke den vådeste. Til gengæld må man sige, at det var mændenes aften i Mariehaven – sjældent har der været så mange mænd på scenen…
Men det er heller ikke hver dag, et helt mandskor bliver inviteret med på scenen, Tørfisk får backup til deres alternative ABC-sang, Viggo Sommer, der klandrer Helge Engelbrecht for at være 2. genrations indvandre i Ansager, er selv indfødt og giver indblik i skilsmissens genvordigheder med humor og glimt i øjet samt andre input til smilebåndet.
Ann-Mette Elten får publikum op af stolene, når der både kysses, rejses og kommes hjem.
Alt i alt en dejlig musikalsk oplevelse i sommersang i Mariehaven.
Medvirkende; Tørfisk, Viggo Sommer, Ann-Mette Elten