Dinas Debat er et nyt politisk debatprogram. Programmet lægger ud med Marie Krarup fra Dansk Folkeparti og Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet i en diskussion om holdningsændringen i indvandrerdebatten.
Der er sket et skred i holdningen til indvandrere, siden Poul Nyrup i 1999 sagde de kendte ord til Dansk Folkeparti: "I bliver aldrig stuerene".
På partiets årsmøder i september havde Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti travlt med at bejle til hinanden. Men hvor enige er de to partier egentlig, når det kommer til spørgsmål om retorikken i indvandrerdebatten, holdningen til muslimer og spørgsmålet om, hvorvidt islam er farlig?
Vært: Dina Al-Erhayem.