Det var luftarkæologi, der tilbage i 2010 for alvor afslørede omfanget af et allerede velkendt, arkæologisk spændende, område ved den lille landsby Ørre ved Herning. Aftegninger af i hvert tilfælde 15 gårde, stringent beliggende gavl mod gavl, omkring en bred vej på den ene side og tæt bebyggede gårdspladser på den anden, talte deres tydelige sprog.

Først troede arkæologerne fra Museum Midtjylland, at de skulle undersøge en rækkelandsby, men udgravningerne i 2017 afslørede, at der til hver enkelt gård hørte en smeltehytte, hvor der har været produceret råjern i meget store mængder. Geofysiske undersøgelser af hele området omkring gårdene afslører stor aktivitet og mængder af slaggeaffald. Den samlede vægt af slaggerne kan løbe op i mange tons. Hvis man regner med, at mellem 600 kg og et ton råjern gererer et ton slagger – alt efter myremalmens kvalitet, fortæller det noget om produktionens enorme omfang.

Det er dk4´s Frantz Howitz, der har besøgt årets udgravning ved Ørre. For at forstå konteksten bedre breder han, sammen med museumsinspektør Martin Winther Olesen fra Museum Midtjylland, historien videre ud til de magtcentre, der indtil nu er fundet fra den ældre romerske jernalder.

Et af dem lå ved det nuværende Rosenholmvej ved Tjørring, som blev undersøgt for flere år siden. Her fandt arkæologerne – blandt meget andet – stolpehullerne efter et stort gårdanlæg opført som en romersk-inspireret villa rustica samt en form for nekropolis (dødeby) med runde tumulus-grave. I en rig kvindegrav fandt man blandt gravgaverne en pragtfibel med en fingerring påhæftet, begge dele af det pureste guld. Hele området lugter med andre ord af magt, rigdom og stor romersk indflydelse. De jerngenstande, der blev fundet, er dog smedet af råjern, der er produceret i Jylland – måske i Ørre. For Martin Winther Olesen er der ikke et øjebliks tvivl om, at alle aktiviteterne ved Ørre må være styret fra villa rustica’en ved Tjørring.

Bevæger man sig længere syd på i Midtjylland, er der ved Hedegård nær Nr. Snede lokaliseret endnu et magtcenter. Her er der fundet en lang række brandgrave med bøjede sværd, brynjer og i én af gravene en smukt dekoreret romersk pugio (en stor dolk, som romerske soldater benyttede som ekstravåben i kamp) sammen med en fåresaks. Der er med andre ord tale om krigergrave, der tilhører samme tid som anlægget ved Ørre og villa rusticaen ved Rosenholmvej/Tjørring. Atter engang har arkæologerne fået jernet analyseret og konstateret, at det er produceret i Jylland. Geofysiske undersøgelser af området ved Hedegård afslører, at der her må have ligget endnu en storgård opført efter romersk forbillede. Det er et stort ønske for arkæologerne at få mulighed for en ny udgravning ved Hedegård for at få denne vigtige brik til forståelsen af områdets historie med i det samlede billede.

Der er ingen tvivl om, at fundene i Midtjylland fortæller et stykke danmarkshistorie, hvor romerne er med- og modspillere. Det var en urolig periode op til og efter år 9 e.Kr., hvor den romerske hærfører Varus mistede tre legioner i kamp med germanske styrker. Det romerske nederlag forårsagede straffeekspeditioner op i ”Barbaricum” – altså bl.a. det danske område.

Når det gælder militærhistorien i den tidlige romerske jernalder, er det seniorforsker Xenia Pauli Jensen fra Moesgård Museum, man skal spørge. Hun kom heldigvis på besøg på udgravningen for at få en snak med Frantz Howitz om den storpolitiske sammenhæng, man kan fortolke den intense jernproduktion ved Ørre ud fra. For Xenia er der ingen tvivl om, at der er ved at tegne sig nogle billeder af, hvad der skete i Midtjylland, og at den romerske historie har haft stor indflydelse på nogle hændelsesforløb.

Ikke mange kilometer fra Hedegård fandt et militært sammenstød sted lige i begyndelsen af første århundrede, som må have haft stor betydning for egnen. En hel hær blev slagtet, og de døde soldater blev liggende på slagmarken, hvor deres bløddele blev spist af fugle og vilde dyr. Derefter blev knoglerne bleget af solen, hvorefter de blev samlet sammen i grupper og ofret på hvidt sand under lavt vand på det område, der i dag er kendt som Alken Enge.

At se hændelsen i Alken Enge i sammenhæng med de romerske straffeekspeditioner, den intense og systematiske fabrikation af jern ved Ørre samt de mange krigergrave ved Hedegård og det romersk inspirerede magtcenter ved det nuværende Tjørring, finder Xenia Pauli Jensen er en besnærende tanke. Endnu hælder arkæologerne dog mest til den fortolkning, at ofringen i Alken Enge er et resultat af indbyrdes stridigheder. I hvert tilfælde viser analyser af de mange skeletdele, at det er en hær fra det nordlige Europa, der er blevet mejet ned.

Bevaringsforholdene på udgravningspladsen ved Ørre er meget dårlige for metal og organiske materialer, fordi gårdene er anlagt på sandet jord. Det betyder, at der ikke er fundet færdigproducerede redskaber eller våben på stedet, men man regner med, at det kun er selve jernudvindingen, der har fundet sted her. Smedearbejdet er udført andre steder.

I jordprofilerne på udgravningen ses det tydeligt, at sandflugt har været et stort og måske selvskabt problem. For at få udvundet jernet har man nemlig benyttet træ i enorme mængder. Områdets skove er blevet ryddet, og det må have åbnet op for ændringer af landskabet og netop sandflugt. I den sandede jord ses alle stolpehullerne og gulvlagene meget tydeligt. Bl.a. kan man se, at de 15 huse er blevet ryddet og nedbrændt. Hvornår præcis det er sket, kan man ikke sige noget om. Det kan have været hændelser i Romerriget, der har haft indflydelse på nedlæggelsen af jernudvindingsfabrikken ved Ørre. I årene omkring 90 e.Kr. blev der anlagt en grænsemur (Limes Romanus), der skilte Romerriget og Barbaricum (det germanske område). Der var mere tale om en form for toldmur end et militært anlæg. Måske kom der en periode lidt mere ro på situationen, så fabrikken ved Ørre mistede noget af sin relevans.

Tilbage står nu de arkæologiske beviser på, at der ved Ørre har foregået noget helt specielt. Fundet af et så stringent opbygget jernproduktionssted er helt unikt og har lagt endnu en væsentlig brik på plads i det samlede billede af, hvad der militært set er sket i Jylland i den tidlige romerske jernalder.