Tørken denne sommer har givet luftfotoarkæologien de optimale betingelser for at se hvilke fortidsminder, der gemmer sig under jordens overflade, men minder os også om, at disse ”pust fra fortiden” er under nedbrydning.

I denne udgave af ”Arkæologien Rundt” har dk4´s Frantz Howitz besøgt Lis Helles Olesen fra Holstebro Museum. Hun er én af initiativtagerne til, at store dele af Danmark nu er blevet fotograferet fra luften, for at lokalisere fortidsminder.

Luftfotoarkæologi har været praktiseret gennem mange år, og i 2015 udkom værket ”Luftfotoarkæologi i Danmark” forfattet af Lis Helles Olesen og hendes nære samarbejdspartner Esben Schlosser Mauritsen. Her kan man opleve en lang række helt unikke luftfotos af skjulte jernalderlandsbyer, overpløjede gravhøje, stenalderens kultsteder – de såkaldte ”Sarupanlæg”. middelalderlige voldanlæg og meget, meget mere. Ikke mindre end ca. 2750 steder er lokaliseret gennem luftfotoarkæologi, hvoraf de ca. 2300 er overpløjede gravhøje.

Med udgangspunkt i et udvalg af bogens mange fotos, fortæller Lis Helles Olesen nogle af de gode historier, men i samtalens løb kommer hun og Frantz Howitz også ind på de mere alvorlige aspekter ved arkæologien: Hvordan sørger man for, at disse skjulte fortidsminder ikke tager skade og forsvinder?

Ifølge Malta Konventionen a 1992 vil man inden for EU arbejde for en bedre registrering og bevaring af de skjulte fortidsminder, der ligger in situ – dvs. skjult under jordens overflade. Her er det, at bl.a. luftfotoarkæologien kommer ind som en optimal måde at registrere på uden udgravning og andre former for ødelæggende virksomhed.

”Men kan man så – med Malta Konventionen i hånden – gå ud og forbyde en bondemand at dybdepløje sine marker der, hvor der er registreret fortidsminder under jorden”? Spørger Frantz Howitz. ”Nej det kan man ikke”, svarer Lis Helles Olesen. ”Hvis der skal dybdepløjes i forbindelse med offentligt støttet skovrejsning, får museerne besked og kan foretage en nødgravning, men sker det på privat initiativ, får museerne det som regel ikke at vide og kan intet gøre”.

Lis Helles Olesen udtrykker et stort ønske om, at områder med de væsentligste skjulte fortidsminder kan få lov til at blive liggende til eftertiden. Det vil kræve, at markerne skal ligge udyrkede hen. ”Det vil blive svært at skaffe penge til det. Staten vil ikke betale, så det er i så fald hos de private fonde, man skal forsøge at finde pengene” fortæller Lis Helles Olesen.

Danmark ratificerede først Malta Konventionen i 2005. Men hvad nytter fine ord og aftaler på papiret, når et forbud imod at ødelægge fortidens spor er for stort et indgreb i folks ejendomsret? Svaret blæser i vinden som et pust fra fortiden.

Se et spot for programmet her