Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Sommersang i Mariehaven 2018 (6:8)

Sommersang i Mariehaven er på 10. år, for rigtig mange danskere, en oplevelse, man ikke kan være foruden.

Tusindvis af gæster lægger vejen forbi Helge Engelbrecht i lillebyen Ansager i det vestjyske, hvor hans orkester Neighbours & Friends sørger for den musikalske backup til såvel kendte som mindre kendte sangere og musikere. Fælles for alle optrædende er, at de har noget på hjerte, og det kan både høres og ses også i dette program, som er optaget 1. juli 2018. Her har Helge besøg af dansksvenske Perry Stenbäck og hans Dekadansorkestern foruden dk4´s DanskPOP Talent-vinder Isse.

Den danske jazzpianist Martin Schack har med amerikanske Katie Thiroux og Matt Vitek taget hul på et triosamarbejde og fremfører nummeret “There is a Small Hotel”. Sidst, men på ingen måde mindst, er Stig Rossen atter tilbage i Mariehaven og i absolut storform. Hans version af Tom Jones-hittet “Delilah” med et udvidet Neighbours & Friends får alle op at stå og vil gå over i Mariehavens historie som uforglemmelig.

Medvirkende:
Neighbours & Friends, Stig Rossen, Perry Stenbäck og Dekadansorkestern, Martin Schack med Katie Thiroux og Matt Vitek, Isse.

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.