Jacob og Søren er på udflugt til Fejø – øen, der ligger i øhavet nord for Lolland og er kendt som frugternes ø.
Sammen med Minna og Lene tager vi rundt på øen, hvor vi skal høre om vinproduktion, vi kommer forbi Fejø Kirke, op i Fejø Mølle, ind til Dybvig Havn og ikke mindst ind på én af de mange frugtplantager. Undervejs bliver vi underholdt med morsomme historier, anekdoter, og sang i frugtplantagen, Lene har nemlig, sammen med Heidi, skrevet en lokal sang, der handler om æbler og pærer. Følg med Jacob og Søren - på udflugt. Det er ikke kedeligt!