Else Marie Bukdahl voksede op i et miljø, præget af kunst og litteratur. Hendes far var digteren og kritikeren Jørgen Bukdahl og Else Marie Bukdahls mor var kunsthistorikeren Magnhild Bukdahl. Den akademiske baggage var solid og førte mod professorater og forskning.
Men for Else Marie Bukdahl blev valget aldrig litteratur eller kunst. Hun fandt sin egen vej – og hendes aftryk på dansk kulturliv de seneste 40 år har været markant – bl.a. som mangeårig rektor for Kunstakademiet, som medlem af diverse selskaber – bl.a. Salmebogsudvalget og Det Etiske Råd samt som direktionsmedlem hos Ny Carlsbergfondet.
I Torben Glarbos dokumentar ser vi en del af det liv, der er levet – reflekteret i brudstykker af den nutid, det favner. Else Marie Bukdahls medmenneskelighed, nysgerrighed og faglighed har sat aftryk - hvor kunst, arkitektur og ansvarlighed er centralt.