Så tager dk4 hul på en ny sæson af den populære programserie how2scrap. Har du billeder liggende i skuffen eller på computeren – fx fra ferien, en spændende begivenhed - eller hverdagen - og samler de støv i stedet for at blive brugt?
Så fat pennen og se med i dette program, hvor how2scrap's værter Pia og Rikke viser, hvordan man laver to simple minialbum fra bunden.
Med et hjemmelavet minialbum kan udtrykket blive præcis, som man ønsker – både i form og farve. Man får også brugt sine fotos på en sjov og kreativ måde – og har forhåbentlig nogle hyggelige timer, mens det bliver til.
Opskrifter fra programmet:
"Livet i pigehuset"
"Livet i pigehuset" er bl.a. lavet af følgende materialer:
• Mønsterpapir
• Bazzill board
• Kuverter
• Papirsposer
• Tags
• Akrylsider
• Omslaget er fra Zutter
Mønsterpapir er bedst, hvis det er dobbeltsidet og det må ikke være for tyndt. Kvaliteten skal helst være lidt kraftig. Der kan også bruges ensfarvet karton.
Maskinen som bruges til at samle albummet med, er en Zutter Bind-it-all.
Ellers er det kun fantasien, der sætter grænser. Man kan bruge rigtig mange ting til sit album: Brochurer, billetter, vejkort, atlassider osv. Bare der kan laves huller i det.
God fornøjelse!
"Rikkes album"
materialelisten til Rikkes album:
• 6 kuverter (½ A4-størrelse)
• 4 ark karton
• Mønsterpapir til at pynte med
• Diverse pynt
Hent opskrift som PDF