Hawaii er for mange den ultimative drøm om paradis, og 7 millioner turister besøger årligt de 8 øer, der udgør stat nummer 50 i USA.
I denne dokumentarserie om Hawaii – Inside Paradise, går vi bag postkort facaden og ser på den fascinerende natur og de magiske historier om mennesker og steder, der ikke normalt er tilgængelige for turisterne.
I første del af serien besøger vi den største ø, der med sine 10.000 km2 har elleve, ud af tolv klimazoner.
Det er også øen, hvor lavaen stadig flyder og vulkanerne aldrig sover helt. Vi skal fx møde Jack Thompson, der bor i en oase omgivet af lava, vi skal følge helikopterpiloten Calvin Dorn på hans bjergtagende flyvninger over øens magiske landskaber og stifte bekendtskab med Marie MacDonald, der står bag de smukke og traditionelle hawaiinesiske blomsterkranse.