Sammen med inviterede gæster udfordrer far og søn hinanden: Hvalpen Rasmus og den gamle Bengt – der er 43 år mellem dem – De er fælles om efternavnet BURG – fordi de er søn og far. Den ene blev født, da den kolde krig sluttede – den anden, da den begyndte.
Hvad er en typisk iværksætter?
Hvordan kommer jeg i gang?
Og hvad er en god ide?
Vi får besøg af Jakob, der er direktør i Dansk Iværksætterforening, og en vaskeægte iværksætter Charlotte, der har lavet sit eget karamelleri.
Mød 2 meget engagerede gæster lørdag den 29. december kl. 20.00.
DK4 ønsker at sætte generationskløften til debat – kløften mellem industrimennesket født før 1980 og netværksgenerationen fra efter 1980.
Gamle værdier møder dagligt nye, og kilen mellem de gamle og de unge uddybes med bl.a. den accellerende digitale udvikling, hvor selv unge skal holde godt fast for ikke at ryge ud i kulden.
Den gamle mand og hvalpen inviterer gæster til at underbygge deres synsvinkler og kampen mellem generationerne kan begynde som i gladiatorernes Rom. Kan de to generationer anerkende hinanden og nærme sig hinanden bare en lille smule? Eller er kløften nu så stor, at der kun er én taber?
Der er lagt i ovnen til at blotlægge styrker og svagheder i Danmark i 2013.